Vindmøller ved Herning Varmforzinkning A/S (vindmøller)

Det fremgår af plangrundlaget og VVM-tilladelsen, at vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning indebærer opstilling af én vindmølle med en kapacitet på 2,0 MW og en totalhøjde på maksimalt 100 meter. Vindmøllen kan etableres som en prototypemølle eller en ombytningsmølle til forsøg. Den skal i sin udformning svare til traditionelle moderne danske vindmøller med rørtårn, tre vinger samt være i lys grå farve.

Vindmølleområdet grænser op til et område med støjfølsom arealanvendelse og skal for at kunne opfylde støjkrav i forhold til beboelse køre i støjreduceret tilstand. Hvor naboboliger ligger i det åbne land, finder støjkraven for det åbne land anvendelse. I kommuneplantillægget udlægges et støjkonsekvensområde, som skal sikre, at der ikke bliver opført nye boliger eller støjfølsom arealanvendelse, som indebærer, at støjgrænserne ikke kan overholdes. Det følger endvidere af plangrundlaget og VVM-tilladelsen, at ingen naboboliger må udsættes for mere end 10 timers reel udendørs skyggekast om året. I vindmøllen vil der således være installeret et skyggestopsprogram.

Der er foretaget visualiseringer, støj- og skyggekastberegninger for de enkelte ejendomme, som har anmeldt krav om betaling for værditab. I støj- og skyggekastsberegningerne er der medtaget støj hhv. skyggekast fra de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde og Rødding. På baggrund af de oplysninger, der viser støj- og skyggekastsudbredelsen fra de eksisterende vindmøller samt beregningen af den kumulative støjpåvirkning efter vindmøllen ved Herning Varmforzinkning er sat i drift, har Taksationsmyndigheden ved vurderingen af værditab taget højde for, at nogle ejendomme i forvejen er udsat for støj og skyggekast fra vindmøller.​

TitelDatoSalgsoptionVærditab
Ejsingkjærvej 1, 7480 Vildbjerg05-02-201655.000,00
Stentoftvej 3, 7480 Vildbjerg05-02-201635.000,00
Stentoftvej 5, 7480 Vildbjerg05-02-201670.000,00
Helleskovvej 2, 7480 Vildbjerg05-02-2016225.000,00
Samlet værditab385.000,00

Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.