Ofte stillede spørgsmål
Her finder du ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan der anmeldes om værditab og salgsoption?
Det kan der fra det offentlige møde og 8 uger frem
Hvad er det offentlige møde?
Det offentlige møde afholdes af Energistyrelsen og her vil du blive præsenteret for Taksationsmyndighedens arbejde og VE-bonus
Hvad sker der, hvis jeg sender en anmeldelse efter 8 ugers fristen?
Så betragtes anmeldelsen som en anmodning om dispensation til at anmelde krav om værditab og salgsoption
Er der krav til en anmodning om dispensation?
Ja der skal være særlige grunde til, at man ikke fik anmeldt indenfor fristen på de 8 uger, f.eks. sygdom eller bortrejst - Taksationsmyndigheden kan bede om dokumentation
Hvordan kan der anmeldes om værditab og salgsoption?
Der kan anmeldes online på Taksationsmyndighedens hjemmeside, borger.dk og hvis du er en virksomhed kan du anmelde online på virk.dk. Alternativt kan der udfyldes en blanket, som findes på forsiden af Taksationsmyndighedens hjemmesiden
Hvem kan anmelde om værditab?
Det kan ejere af beboelsesejendomme eller en partsrepræsentant
Hvem kan anmelde om salgsoption?
Det kan ejere eller partsrepræsentant af beboelsesejendommen, der ligger helt eller delvist indenfor 6 gange møllehøjde og/eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg
Hvad indgår i værdiansættelsen af salgsoption?
- Værdien af beboelsesbygningen
- Værdien af matriklen hvorpå beboelsesbygningen er opført
- Værdien af øvrige bygninger og anlæg på matriklen, hvorpå beboelsesbygningen er opført
Hvad indgår ikke i værdiansættelsen af salgsoption
- Værdien af eventuelle øvrige matrikler noteret på ejendommen end den, hvorpå beboelsesbygningen er opført
- Værdien af bygninger og anlæg opført på øvrige matrikler end den, hvorpå beboelsesbygningen er opført
- Værdien af løsøre (maskinpark, afgrøder, besætning, foderbeholdning mv.)
Hvor meget skal der betales i gebyr for at anmelde om værditab?
Gebyret der skal indbetales er på 4000 kr. hvis beboelsesejendommen ligger helt eller delvist udenfor for 6 gange møllehøjde og/eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg
Hvornår skal der indbetales gebyr?
Gebyret skal indbetales samtidig med anmeldelsen af værditab
Hvad sker der, hvis gebyret ikke bliver betalt?
Så vil der blive sendt et påkrav. Betales gebyret ikke herefter, vil anmeldelsen ikke blive behandlet af Taksationsmyndigheden
Hvordan indbetales der gebyr?
Der kan betales online via betalingsservicen i anmeldelsesskemaet.
Hvornår tilbagebetales gebyret?
Gebyret tilbagebetales, når opstiller og anmelder indgår et frivilligt forlig, når anmelderen tilkendes værditabsbetaling, eller hvis værditabssagen bortfalder.
Hvordan tilbagebetales gebyret?
Gebyret bliver tilbagebetalt til ejere eller den oplyste kontaktpersons NemKonto
Hvornår kan man forvente at der træffes afgørelse om værditab og salgsoption?
Det kan variere. Ved spørgsmål til den forventede sagsbehandlingstid på det konkrete projekt, kan du altid kontakte sekretariatet
Hvor modtager jeg afgørelsen om værditab og salgsoption?
Sekretariatet for Taksationsmyndigheden sender altid afgørelser via e-Boks
Hvem modtager afgørelsen om værditab og salgsoption?
Det gør alle ejere og partsrepræsentanter. Opstiller af projektet modtager en kopi af afgørelsen
Hvornår bliver værditab udbetalt og hvem udbetaler et værditab?
Det er opstiller der udbetaler værditabet. Hvis sagen behandles efter den nye ordning, skal opstilleren udbetale værditabet senest 8 uger efter, at Taksationsmyndigheden har truffet afgørelse.
Hvis sagen behandles efter den gamle ordning, skal opstilleren udbetale værditabet senest, når det første vindmølletårn opstilles og/eller det første solcellepanel monteres.
Ved uenighed i afgørelsen om værditab og salgsoption, hvad kan man så gøre?
Afgørelsens om værditab og salgsoptionens størrelse kan ikke påklages. Den kan dog indbringes for domstolene som et søgsmål mellem anmelder og opstiller.
Kan man genoptage en afgørelse?
Ja, hvis det viser sig, at de visualiseringer og beregninger opstiller har fremlagt, ikke er retvisende, og der er tale om væsentlige afvigelser.
Hvordan anmoder man om genoptagelse af sin afgørelser?
Der sendes en mail til sekretariatet for Taksationsmyndigheden på post@tksm.dk og årsagen beskrives
Frivilligt forlig
Et frivilligt forlig er en aftale mellem anmelder og opstiller. Hvis der indgås et frivilligt forlig, skal det meddeles skriftligt til sekretariatet for Taksationsmyndigheden, så sagen kan afsluttes. Et frivilligt forlig kan ikke indbringes for Taksationsmyndigheden eller anden administrativ myndighed
Spørgsmål vedr. afstand fra bolig til anlæg
Her kontaktes Energistyrelsen på mail FO@ens.dk
Spørgsmål om boligen ligger indenfor den gebyrfrie zone
Her kontaktes Energistyrelsen på mail FO@ens.dk