Kolind (sol)

Miljøredegørelsen er baseret på planerne for solceller ved Kolind, der muliggør etablering af et solcelleanlæg inden for et samlet område på ca. 122 ha. I området anlægges lige rækker af solcellepaneler i op til 3,1 meters højde hen over det eksisterende terræn.

Projektet rummer mulighed for valg af forskellige montagesystemer, dels solcellepaneler på faste stativer og dels solcellepaneler monteret på stativer, som kan dreje sig efter solen, også kaldet ”trackere”. Med henblik på nettilslutning etableres der foruden solcellepanelerne mindre teknik bygninger i form af step-up transformere og evt. enkelte koblingsstationer jævnt fordelt i området, samt to transformere i et teknikområde til nettilslutningsanlæg centralt i området.

Selve solcellerne forventes at blive typen monokrystalinske solceller, der er særligt kendetegnet ved sin ensartede overflade. Solcellerne indkapsles i glas, som har lav overfladerefleksion, og placeres på rammer af stål og/eller aluminium. Stativerne udføres i galvaniseret stål. Solcellepanelerne opsættes i terræn og følger den naturlige topografi.

Arealerne under og mellem rækkerne af solceller vil henligge som græs- og/eller urtevegetation og delvist fungere som interne forbindelsesveje til drift af anlægget. Solcelleanlægget indhegnes af et trådhegn, som brydes af en øst-vestgående stiforbindelse gennem anlægget. Langs anlæggets afgrænsning vil der desuden delvist etableres afskærmende beplantningsbælter, som hovedsagligt vil bestå af hjemmehørende arter.

Planerne for solceller ved Kolind muliggør et solcelleanlæg med en forventet samlet produktion på mellem 67.000 og 150.000 MWh på årsbasis, afhængigt af typen af solcellepaneler der opstilles, samt valg af projektdesign. Den årlige produktion vil således være betydelig, og svare til det nuværende elforbrug for mellem 17.000–37.500 husstande (ved et årligt gennemsnitligt forbrug pr. husstand på 4.000 kWh).

TitelDatoSalgsoptionVærditab
Langelinie 15, 8560 Kolind22-10-202525.000,00
Langelinie 17, 8560 Kolind22-10-202550.000,00
Samlet værditab75.000,00

Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.