Næssundvej (solceller)

Det fremgår af plangrundlaget, at solcelleanlægget bygges på et ca. 50 ha stort areal beliggende på matriklerne 6e, 7f, 8f og 9h, Sindbjerg By, Redsted i Morsø Kommune. Ifølge oplysningerne fra opstiller anvendes til anlægget 375 Watt faste paneler fra producenten Risen. Panelerne placeres i sydvendte rækker med 25 grader fast hældning fra vandret. Deres maksimale højde er på 2,5 meter over terræn. Der opstilles 80184 moduler med en rækkeafstand mellem panelerne på ca. 4 meter. Glastypen på modulerne er tempereret AR glas, som er antirefleksbehandlet samt overfladebehandlet mod støv. Lysreflektansværdien​ for solcellepanelerne er på maksimalt 7 %. Der opføres 9 transformerkiosker med en maksimal højde på 3 meter over færdigreguleret terræn. Der installeres 257 invertere, som er placeret under solcellemodulerne.

Det fremgår af lokalplanen, at der omkring anlægget skal etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte. Beplantningsbæltets endelige højde skal være på minimum 3 meter. I beplantningen skal anvendes stedtypiske træer og buske.

TitelDatoSalgsoptionVærditab
Malhøj 11, 7970 Redsted M12-07-202245.000,00
Tornhøj 16, 7970 Redsted M30-04-202020.000,00
Malhøj 2, 7970 Redsted M30-04-202045.000,00
Næssundvej 225, , 7970 Redsted M30-04-2020100.000,00
Næssundvej 222, 7970 Redsted M30-04-20200,00
Tornhøj 12, 7970 Redsted M30-04-2020175.000,00
Malhøj 13, 7970 Redsted M30-04-202030.000,00
Malhøj 4, 7970 Redsted M30-04-202080.000,00
Samlet værditab495.000,00

Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.