Nørager Mejeri

Projektet er et solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 3.366 kWp DC på ejendommen Bredgade 69, 9610 Nørager (matr. nr. 4a, Nøragergård Hgd., Durup). Anlægget er etableret i direkte tilknytning til Nørager Mejeri og skal bidrage til lokal, vedvarende elforsyning.

Solcelleanlægget er udført som et fritstående terrænanlæg og er placeret delvist uden for det oprindelige byggefelt, dog inden for det areal, der i lokalplanens kortbilag er udlagt til solenergianlæg. Placeringen er godkendt via dispensation fra lokalplan 339.

Som en del af projektet bevares eksisterende beplantning mod vest, og der etableres et nyt beplantningsbælte mod syd for at sikre en visuel afskærmning af anlægget. Projektet er ikke vurderet at påvirke nærliggende Natura 2000-områder eller beskyttede arter, og anlægget må ikke indeholde materialer, der kan afgive miljøfarlige stoffer.

Solcelleanlægget er en del af mejeriets grønne omstilling og etableres med henblik på at reducere afhængigheden af ekstern elforsyning og bidrage til bæredygtig energiproduktion.

TitelDatoSalgsoptionVærditab
Vestermarksvej 25, 9610 Nørager18-06-20251.050.00035.000,00
Samlet værditab35.000,00

Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.