Da kravanmeldelsesperioden for det konkrete projekt er udløbet, skal Taksationsmyndigheden først tage stilling til, om der kan gives dispensation til, at en eventuel for sen kravanmeldelse behandles.
Dispensationsadgangen er for det første tænkt anvendt i situationer, hvor Taksationsmyndigheden skønner, at kravet ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan f.eks. skyldes, at genevirkningen er væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af det materiale, som blev fremlagt på det offentlige møde, eller såfremt der optræder gener, f.eks. skyggekast eller støj / genskin eller visuelle gener, som ikke var forudset i planfasen. Dispensationsadgangen vil tillige kunne anvendes, såfremt ejeren af ejendommen af særlige grunde ikke havde mulighed for at blive opmærksom på afholdelsen af det offentlige møde, eller hvis man ikke har kunnet fremsætte krav inden for 8-ugers-fristen på grund af sygdom, længere tids bortrejse eller lignende. Dispensation kan endvidere kun gives, hvis anmodningen om dispensation fremsættes inden 6 uger efter anlægget har produceret 1. kilowatt-time.
Anmod om dispensation her
Hvis du ikke har mulighed for at anmode om dispensation digitalt, kan du i stedet sende en mail til post@tksm.dk. Der skal vedlægges dokumentation for sygdom, længere tids bortrejse eller lignende.